Et slag i hovedet under en håndboldkamp for mere end et år siden giver stregspilleren Mia Falk så store fysiske problemer, at hun må indstille karrieren. I hvert fald for en rum tid.
»Jeg er meget ulykkelig over, at et simpelt slag i hovedet i en kamp, har fået så store konsekvenser for mit håndboldspil. Men det bedste for mig her og nu er at komme på afstand af håndbolden og få ro til at komme mig over skaden«, siger Mia Falk.




























