I hele fjorten sæsoner har det mandlige danske håndboldlandshold tilhørt det etablerede VIP-selskab på verdensplan.
I kraft af stærke individualister, som har præget de absolut mest dominerende klubhold i Spanien, Frankrig, Tyskland og Danmark, har landstrænere som Torben Winther og Ulrik Wilbek – han er nu håndboldforbundets sportschef – stået i spidsen for medaljeslugende mandskaber.




























