Ulrik Wilbek stopper som sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF). Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse. Han har haft jobbet siden efteråret 2012.
»Efter en OL-turnering, hvor det var min oplevelse, at trænere, spillere og stab sammen fandt frem til et konstruktivt samarbejde, har de seneste dages uro i pressen gjort det umuligt for mig at se mig selv fortsætte i stillingen«, siger Ulrik Wilbek i pressemeddelelsen.




























