Bjerringbro-Silkeborgs spillere tager onsdag hul på slutspillet mod Århus Håndbold i Herre Håndbold Ligaen med masser af selvtillid, selv om midtjyderne har tabt de seneste fire kampe.
BSV har tabt to gange til Barcelona i Champions League, mens Skjern og KIF Kolding København har slået midtjyderne i grundspillet. De mange nederlag har dog ikke påvirket troen på egne evner.




























