Ved EM i Sverige for to måneder siden spillede Kristina Kristiansen blot 10 minutter ud af de i alt 480 mulige, og nu er playmakeren med i alt 146 landskampe sat helt af landsholdet.
Det fremgår af den trup, landstræner Klavs Bruun Jørgensen netop har udtaget og som i marts skal spille Golden League i Frankrig mod værtsnationen, Rusland samt Norge.




























