Sandra Toft havde med 17 redninger, blandt andet 3 straffekast, en redningsprocent på 50, da Danmark spillede sig i VM-kvartfinalen i håndbold for kvinder.
I Magdeburg vandt Danmark 21-17 over værtsnationen, Tyskland.
Dermed skal Danmark på tirsdag møde Sverige i kvartfinalen i Leipzig, hvor der står en plads i semifinalen mod enten Frankrig eller Montenegro på spil.
Det er det femte VM i træk, hvor Danmark er blandt de sidste otte, mens Sverige er VM-kvartfinalist for første gang siden 2001 og aldrig har været blandt de sidste fire ved hverken VM eller OL.
Ritzau



























