Så gik den ikke længere.
Efter en topdramatisk kamp - og uden at danskerne på noget tidspunkt havde været foran – blev den nordiske EM-semifinale tabt til Sverige. 35-34 efter forlænget spilletid. En forlængelse, der blev skabt af Lasse Svans udligning til 28-28 i sidste sekund.
Tidligere var Frankrig blev slået 27-23 af Spanien – også gennem en tabt målmandsduel. Spanien møder Sverige i finalen, Danmark spiller om bronze mod Frankrig.
Var Danmark favorit til at vinde kampen? Den tidligere svenske verdensstjerne Magnus Wislander sagde ja, da Politiken spurgte. Og de svenske spillere, målmanden Andreas Palicka og fløjspilleren Niclas Ekberg, der begge har en fortid i den danske liga, mente det også.
Og 2008-europamesteren Joachim Boldsen, der her i Kroatien er ekspertkommentator for det norske TV3, sagde det på denne måde, da vi mødtes:
»Danmark vinder, ingen tvivl om det. Nicolaj Jacobsen har det stærkeste hold. Sverige er uden sin i særklasse bedste angrebsspiller, det eneste, der kan vælte læsset, er de svenske målmænd - og vores egne. Hvis især Mikael Appelgreen har en god aften i målet, kan vi få problemer. Ellers ikke«.
Boldsen er ikke en mand, der ’varmer’ ordene. Danmark vinder. Sådan.
Og så stiller vi om til virkeligheden. Den som fortalte, at der var svensk mandefald op til kampen: Først altså Lagergreen, dernæst den 2,03 meter høje venstre back Simon Jepson med et halsonde. Svenskernes to topscorere med 23 og 21 mål.
Lauge og Mikkel Hansen i hopla
Klaskede det svenske hold sammen af den grund? Overhovedet ikke. De spillede i perioder blændende, med vip-mål, afleveringer til stregen mellem benene, kvikke kontraløb mod et dansk forsvar, der slet ikke hang sammen. Og med et angrebsspil, der virkede forkrampet. Intet flow var der, alt målsøgende initiativ kom fra Rasmus Lauge og Mikkel Hansen.
Sverige førte, uden at have været bagud, 16-14 ved pausen, der må være kommet som lidt af en befrielse for de danske spillere. De var nærmest ikke var til at kende fra de fightende kampe, som havde bragt dem i semifinalen.
Niklas Landin begyndte i målet, men da han efter 13 minutters spil, ved stillingen 9-6 til Sverige, blot havde haft en enkelt redning, blev han taget ud. Og Jannick Green kom ind og havde to redninger inden pausen.
Mod slutningen af halvlegen blev forsvaret strammet op, og svenskerne scorede ikke i de sidste otte minutter. Den periode vandt Danmark 3-1, signalerede det solopgang?
Ikke i Arena Zagreb. Den svenske målmand Andreas Palicka, der havde en redningsprocent på 37 før pausen, tog fat på de sidste 30 minutter med seks (!) redninger – og understregede den evige sandhed om, at målmændene er 50 procent af holdet.
Landin fik chancen igen efter 40 minuters spil, tog nogle bolde – og danskerne hang på til 20-22 med 14 minutter tilbage. Stadig gennem scoringer af Mikkel Hansen og Rasmus Lauge. Og 21-22 ved et Morten Olsen-gennembrud. Så vågnede tilskuerne i den halvtomme hal pludselig. Der lugtede jo af svedig spænding.
Og det blev det i hudflænsende forstand, da Mikkel Hansen med en dåseåbner-aflevering – med fem sekunder tilbage – så Lasse Svan, der havde reduceret til 27-28, stå på sin plads. Bolden blev grebet, svanen fra Stevns lettede og lagde et æg i den svenske rede. 28-28. Forlænget spilletid, hvor danskerne gik ned.
fortsæt med at læse
