0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske håndboldkvinder taber til topmotiveret fransk hold

Danmark var godt med, men til sidst var Frankrig for stærk en modstander og besejrede Jesper Jensens tropper med fire mål.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmarks Mia Rej Bidstrup i kamp med Frankrigs Pauletta Foppa under søndagens Golden League-kamp, der blev tabt.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De franske håndboldkvinder fik revanche mod Danmark, da Frankrig søndag vandt opgøret i Golden League med 27-23.

Det skete i et opgør, hvor Danmark var godt med, stormede afsted og dominerede i store dele af opgøret, men til sidst var Frankrig for stærke.

Efter kampen vurderede landstræner Jesper Jensen, at der var meget at tage med fra opgøret.

»Vi fik rigtig meget ud af kampen. Spillet var til at vinde, og vi gjorde det godt. Måltavlen lyver lidt, men vi skal lære at blive skarpere og mere kyniske. Vi har fået mange svar, og det har været en fed uge«, siger Jesper Jensen i et tv-interview med TV2 Sport.

Danskerne fik en skidt optakt til opgøret, da den danske profil Mie Højlund blev skadet under opvarmningen.

Odense-spilleren var dermed ude af stand til at spille kampen, og landstræner Jesper Jensen måtte ændre sit taktiske oplæg kort før opgøret.

Vellykket fransk revanche

Frankrig var på jagt efter revanche, da Danmark havde slået franskmændene de to seneste gange.

Mest opsigtsvækkende var sejren ved VM i Japan i december, da Danmark slog Frankrig 20-18, men forinden havde Danmark også slået Frankrig i foråret i 2019.

Danmark slog lørdag Montenegro sikkert, efter at danskerne ikke kunne gøre meget ved Norge i turneringens første kamp.

Danmark stormede afsted i indledningen mod Frankrig, og Line Haugsted gav Danmark en god start med to kontrascoringer og 2-0.

Det bølgede frem og tilbage, og Brest-målvogteren Sandra Toft pillede flere franske forsøg.

Kristina Jørgensen var med fra start på grund af omrokeringerne, og hun bragede bolden i kassen med sin anden scoring til 4-2, og hun sørgede også for 7-4.

Dyre danske afbrændere

Frankrig tog en timeout efter syv minutter og mange fejl og reducerede til 10-12 efter danske afbrændere.

Jesper Jensen tog en timeout med seks minutter igen, efter at danskerne havde lukket Frankrig ind i opgøret efter den gode indledning.

Den danske pauseføring lød på 13-12, og efter 36 minutter kom Frankrig foran for første gang i kampen, da Oceane Sercien Ugolin scorede til 15-14, mens det danske spil var blevet usikkert, og der blev brændt for meget.

Opgøret blev lige, og Louise Burgaard bragte Danmark på 20-19, men så satte Frankrig tempoet op, og fire franske mål i træk betød fransk føring på 23-20 med syv minutter igen. Jesper Jensen tog en timeout.

Det lykkedes dog ikke at gøre arbejdet helt færdig, og Frankrig vandt med fire mål.

Norge slog Montenegro 34-28 tidligere søndag, og dermed vandt Norge turneringen efter sejre over både Frankrig og Danmark.

Ritzau

Annonce

  • Håndbold-EM for herrer 2020

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts