Danmark havde hverken marginalerne eller de franske dommere med sig, da den anden kamp ved EM-slutrunden i Serbien blev tabt.
Værtsnationen vandt 24-22 i en kamp, hvor Danmark ellers var i front i de første 40 minutter, men efter pausen havde de danske bagspillere store problemer med at skyde varieret på målmanden Darko Stanic, der havde mange redninger uden at flytte sig specielt meget.




























