Efter at have spillet langt under vanlig standard i de tre første EM-kampe fik man en helt forvandlet Mikkel Hansen at se i Danmarks første mellemrundekamp mod Makedonien.
Hansen scorede 12 mål undervejs, men havde dog ingen aktier i den afgørende scoring til slutresultatet 33-32, som Hans Lindberg satte ind på kontra.




























