Stregspillet har forskellige ’skoler’ – men uanset hvilken linje man vælger, så er optagelseskravet det samme, fastslår Peter Bredsdorff-Larsen, Danmarks assisterende landstræner.
Stregspilleren skal veje over 100 kilo, være bomstærk og have noget af et krigergen for at klare håndboldspillets hårdeste nærkampe. Og for at være i stand til at lave de spærringer, der hjælper backerne og playmakeren med at få plads til deres skud.






























