De svenske håndboldmænds sensationsnederlag på hjemmebane ved VM mod Argentina i aftes kaster massiv kritik af sig på de blå-gule avisers hjemmesider.
Aftonbladet-journalisten Stefan Alfelt kalder således 22-27-nedturen til sydamerikanerne for 'Sveriges største flop nogen sinde'.
Sverige i VM-choknederlag til Argentina»At gå kollektivt ned mod et hold som Argentina er helt uacceptabelt«, skriver Alfelt, som ikke tror at landstræner Ola Lindgrens mandskab kan rejse sig.
»Vi må regne med, at holdet taber mod Polen (i morgen, red.), hvilket betyder, at Argentina får plads i mellemrunden, hvor Sverige så starter på nul point inden kampene mod Danmark, Serbien og Kroatien. Logikken siger, at det hverken giver semifinaleplads eller medaljer denne gang heller«, kan man læse på aftonbladet.se.
Rystet svensk landstræner er rasende på sit holdStefan Alfelts kollegaer på Expressen kalder nederlaget til Argentina for en 'fiasko', mens Dagens Nyheter konstaterer at den svenske indsats fra 'blytung'.
»Argentina regnes i bedste fald for en B-nation i håndbold og havde aldrig tidligere slået Sverige. Det svenske fald blev stort og tungt«, lyder det på Dagens Nyheters hjemmeside.