Lyt til artiklen
Hvad er det, der sker, når Mikkel Hansen fra sin position i venstre side griber bolden, slår den i gulvet, sætter i fart, løber på tværs af opdækningen, skubbes på skuldre og i brystet, rives i trøjen og trækkes i armen, men alligevel stiger til vejrs, svinger højrearmen i fuld udstrækning og drøner bolden af sted mod målet?
Kan han overhovedet se ’rammen’ bag de høje forsvarsspillere? Ved han, hvor målmanden står? Placerer han bolden?

