»Nu tager vi Skåne tilbage«, stod der på et banner på tribunen i Malmö Arena i aftes, da de danske håndboldherrer gav Kroatien en håndboldlektion for øjnene af tusindvis af rød-hvide hjerter.
Og netop de danske fans kan ødelægge de svenske hjemmebaneheltes drøm om at spille sig i semifinalen ved VM, mener den svenske storspiller Oscar Carlén.
LÆS OGSÅ Mirakel-Mikkel og co. vinder for femte gang i træk
Han opfordrer sine svenske landsmænd til at skynde sig og købe billetter til kampene i den imponerende Malmö Arena, som hidtil har været klædt i rødt og hvidt.
»Vi har brug for et overtag på lægterne for at vinde. Det skal være gult og blåt på lægterne, ikke rødt og hvidt. De farver bryder vi os ikke om«, siger Oscar Carlén til den svenske avis Expressen.
Danskere tidligt ude
Danmark og Sverige mødes tirsdag i mellemrundens sidste kamp. Ifølge de svenske VM-arrangører har de danske fans været langt tidligere ude end de svenske fans for at sikre sig billetter.
»Det kan godt blive sådan, at svenskerne spiller på udebane, selv om de er på hjemmebane«, siger kommerciel ansvarlig i VM-organisationen Frank Ström.
Oscar Carlén mener, at Sveriges overraskende nederlag i den indledende runde til Argentina kan have gjort de svenske fans lidt tilbageholdende med at købe billetter til mellemrunden.
Sammenholdet mellem fansene er så hårene rejser sig»Danskerne har en fordel, fordi de allerede er i Malmø og har følt sig sikrere på mellemrunden end skåninger og folk i Malmø«, siger Carlén.
Ifølge VM-arrangørerne var der i går eftermiddag stadig 2.000 billetter tilbage til opgøret tirsdag.
Danmark spiller sin første kamp i mellemrunden lørdag, mod Polen, og den anden kamp søndag, mod Argentina. Også her er der stadig billetter tilbage.
fortsæt med at læse