Sammenligningen ligger lige for hos flere af den spanske sportsavis Marcas brugere på internettet:
Først hentede Spanien verdensmesterskabet i fodbold sidste sommer, og nu vanker der håndboldguld i vinterkolde Sverige.
Danmark skal møde Spanien i VM-semifinalen»Hvor stort, hvis vi også vinder verdensmesterskabet i håndbold, så vil man ikke lade os konkurrere mere. Viva ’la roja’ (leve de røde – farven på den spanske nationaldragt, red.)!«, skriver brugeren ’Dakkota’, efter det er blevet klart, at Spanien møder Danmark på fredag i semifinalen.
Marca-læseren ’avalons’ trækker også på de stolte spanske fodboldtraditioner – ikke mindst i opgør mod Danmark - når der skues frem mod håndboldopgøret.
»Det er bedst, at vi skal møde Danmark. Lige meget, hvor gode de måtte være, kommer det til at ske som i fodbold: Vi spiser dem som et lille mellemmåltid«.
Wilbek: Jeg havde foretrukket FrankrigI flere brugeres optik er det netop, hvad Danmark er – en lille snack på vejen mod det store, selvskrevne finalekamp mod ærkerivalerne fra Frankrig.
Andre maner dog til besindelse og minder om, at Hansen, Landin og co. indtil videre har vist sig uovervindelige ved verdensmesterskaberne 2011.
»Mod Danmark i Malmø kommer hverken Spanien eller Frankrig til at vinde. De har taget otte ud af otte og er uden sammenligning«, skriver brugeren ’Antoniocomentario’.
Han kan dog glæde sig over, at det spansk-danske semifinalebrag bliver skudt af i den noget mindre håndboldarena i Kristianstad.
Danmark vinder ottende sejr i trækEn skribent tilbageviser andres tykke antydninger af dansk ’gummiarm’ mod Spanien, fordi Danmark i modsætning til spanierne aldrig har vundet VM-guld i håndbold.
»Netop fordi Danmark aldrig har vundet verdensmesterskabet, er de så meget mere farlige... Fredag bliver meget svær, jeg vil sig næsten umulig, hvis Danmark spiller på det niveau, de har vist indtil nu«, skriver brugeren med det lidet mundrette navn ’deividvv’.
Også brugeren ’Goibar’ afviser, at håndboldhistorie skulle have noget at gøre med aktuel styrke. Med nok en fodboldreference...:
»Spanien var heller ikke noget i fodbold, og nu er vi verdensmestre!«
Søndergaard: Øøøjj, jeg vil gerne i finalenfortsæt med at læse