»Hvis vi ikke er helt klar fra starten af kampen mod Island, får vi røven på komedie«. Så kontant er meldingen fra det danske VM-holds unge playmaker, Rasmus Lauge fra Bjerringbro-Silkeborg, inden aftenens storkamp i den sydspanske by Sevilla. »Island har fløjspillere, der er lige så hurtige som vores egne«, siger Lauge – og understreger, at det kan blive svært at vinde kampen, hvis ikke han og holdkammeraterne er på tæerne fra første fløjt. Island ude i hård kamp »Men det må være vores fordel, at Island mod Makedonien trods alt havde en hårdere kamp, end vi havde mod Chile, så jeg tror og håber, vi kan gøre islændingene trætte til sidst i kampen«.
Læs også Island fik ram på stærke makedonere
Rasmus Lauge betragter storsejren over Chile (43-24) som en rigtig god forberedelse til aftenens møde med Island.
»Vi fik gang i vores kontraspil, og vi fik fart i spillet«, siger han – og giver samtidig udtryk for, at han nu er kommet godt ind i VM-slutrunden efter at have leveret en indsats mod Rusland, der var »langt under mit niveau«
Mere direkte efter pausen
Da politiken.dk indskyder, at han, Lauge, spillede ’nonchalant’ i første halvleg mod Chile, men til gengæld løftede sin præstation efter pausen, svarer den 21-årige spiller: