Den ungarske VM-topscorer Gabor Csaszar kender en hel del til dansk håndbold, efter at han har spillet to sæsoner for Viborg fra 2008 til 2009. Den viden vil han udnytte i onsdagens kvartfinale mod Danmark.
Det danske herrelandshold i håndbold er et af de absolut stærkeste mandskaber ved VM i Spanien, mener Gabor Csaszar, der har scoret 25 mål ved VM - flest af alle ungarere inklusive holdets stjerne Laszlo Nagy, der har nettet 20 gange.
»Danmark er mit favorithold. Jeg har mange gode minder fra mine to år i Viborg. Jeg foretrækker den slags håndbold, danskerne spiller«.
Danmark skal møde Ungarn og en superstjerne»Jeg synes, at de er et af de bedste hold ved verdensmesterskaberne. Så der venter os hårdt arbejde, men det er ikke umuligt«, siger Gabor Csaszar.
»Jeg lærte meget af dem i de to år, og jeg håber, at jeg kan bruge det i kvartfinalen«, siger han.
Danmark scorer VM-mål som aldrig førMandag aften var Gabor Csaszar igen en af de mest fremtrædende ungarske spillere med fem mål på seks forsøg, da Ungarn vandt sikkert over Polen i 1/8-finalen.
Spellerberg, Lindberg, Landin og Mikkel
Den 28-årige bagspiller nåede at spille sammen med den danske playmaker Bo Spellerberg i en kort periode i klubben CB Cantabria fra spanske Santander.
»Jeg spillede sammen med Bo Spellerberg i en måned i Santander, og jeg har mødt Mikkel Hansen mange gange som modstander«.
»Jeg har også mødt Hans Lindberg mange gange i Viborg, så jeg kender dem ganske godt«, fortæller Gabor Csaszar.
»Danmark spiller flot sammen som hold, og jeg vil fremhæve Mikkel Hansen og Niklas Landin«.
»Jeg håber, at vi onsdag har en heldig dag, og at vi kan finde den rette taktik frem mod Danmark«, pointerer han.
ritzau
fortsæt med at læse