Da Kasper Søndergaard scorede VM-finalens sidste mål og satte punktum for den mere end to uger lange turnering, der formåede at samle millioner af danske seere foran tv-skærmene og skubbe dramaserien ’Borgen’ ud af sendefladen, forhindrede den jyske spiller samtidig en bedrøvelig tangering af det største danske nederlag i landsholdets historie.
To gange har landsholdet tabt med 17 mål - men i VM-finalen ’slap’ danskerne med et 16-måls nederlag til hjemmeholdet Spanien: 35-19.