Det danske ishockeytalent Frans Nielsen bliver for tiden overdænget af ros for sin indsats hos NHL-hold New York Islanders.
Lørdag scorede danskeren sit første rigtige NHL-mål og skrev sig ind i de danske ishockeybøger. Meget tyder på, at det på sigt kan blive hverdag for 22-årige Frans Nielsen fra Herning. I hvert fald hvis du spørger hans træner, Ted Nolan.




























