AaB-sejr i forlænget spilletid

Lyt til artiklen

De forsvarende ishockeymestre fra SønderjyskE tog første skøjtetag i retning af et titelforsvar, da holdet aften besejrede Rødovre med 3-1 i den fjerde kvartfinalekamp mellem de to hold.

Sønderjyderne vandt også de tre første opgør i bedst-af-syv-serien, og dermed står det klart, at Rødovre kan gå på sommerferie, mens sønderjyderne kan hvile benene, indtil de øvrige tre kvartfinaleserier er afgjort. 2-2 i indbyrdes kampe Det kan imidlertid godt vare lidt. I hvert fald er intet afgjort mellem EfB Ishockey og Odense Bulldogs, efter at vestjyderne hjemme vandt 4-1 over fynboerne. Resultatet betyder, at stillingen nu er 2-2 i de indbyrdes kampe. Frederikshavn og AaB måtte for anden gang i træk ud i forlænget spilletid for at finde en vinder. Det blev AaB, der vandt 3-2 og nu fører serien med sammenlagt 3-1. Cobra tabte Nordsjælland Cobras kunne ikke følge de flotte takter op fra søndagens 5-1 udesejr over Herning. På egen is i Hørsholm Skøjtehal tabte kobraerne nemlig 0-5 til midtjyderne, der nu fører serien 3-1 og har tre muligheder for at skaffe sig videre blandt de fire bedste. Femte kvartfinalekamp i de tre tilbageværende opgør spilles fredag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her