19-årige Philip Larsen bliver den næste dansker, der spænder skøjter og hjelm og tørner ud i den stærke nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Den tidligere Esbjerg-spiller har skrevet en treårig kontrakt med klubben Dallas Stars. Det meddeler klubben på sin hjemmeside. I sommeren 2008 valgte man ham i den årlige NHL-draft, men af alle draftede spillere kom han på det tidspunkt først ind som nummer 149, og derfor har han siden fortsat karrieren i svenske Frölunda.




























