Danmarks Ishockey Union (DIU) arbejder på at få enten Canada eller USA til Danmark som træningsmodstander forud for næste års A-VM i Sverige og Finland.
»Vi vil altid gerne have gode modstandere, og det kunne være super enten at præsentere Canada eller USA herhjemme. Begge nationer har modtaget vores invitation positivt, så nu må vi se, hvordan det passer ind i deres planer«, siger Kim Pedersen, administrationschef i DIU, til tv2sport.dk.




























