I løbet af det næste døgn bliver den danske skæbne afgjort ved VM i ishockey. Skal Danmark redde skindet og undgå nedrykning eller skal Sydkorea, Storbritannien og Ungarn stå på VM-programmet i B-gruppen om et år?
Men for spillerne på det danske landshold ligger fokus et helt andet sted før kampene mod Letland og Norge. I deres hoveder handler det om at slutte VM på den bedste mulige måde. For at kunne forlade VM med rank ryg og for at sikre dansk hjemmebane til den olympiske kvalifikation i februar næste år.




























