Den interne danske topscorerliste i den nordamerikanske ishockeyliga (NHL) fik en ny førstemand i allersidste grundspilsrunde, da Lars Eller leverede en storkamp for Montreal Canadiens.
Eller blev noteret for en scoring og to oplæg i Canadiens' 4-1-udesejr over Toronto, og det tidligere Rødovre-talent når dermed op på i alt 30 målpoint efter otte scoringer og 22 assist i grundspillet.




























