Frederik Andersen var natten til lørdag tilbage i målet for ishockeyklubben Anaheim Ducks, og danskeren gjorde en okay figur i 5-2-sejren over Calgary Flames.
NHL-spilleren, der var et kort smut nede på klubbens udviklingshold tidligere på måneden, måtte ganske vist se en puck smutte forbi gribehandsken midtvejs i anden periode, men han leverede trods alt 21 redninger på 23 skud.




























