NHL-forbandelse plager VM-trup

Lyt til artiklen

Hvis landstræner Per Bäckman har udbrudt »Jävla!« og banket næven hårdt i bordet i ærgrelse en del gange i løbet af foråret, er det svært at bebrejde ham det. For fjerde gang på to måneder måtte ishockeylandstræneren se en spiller fra den stærke amerikanske NHL-liga melde afbud til VM på grund af en skade, da Montreal Canadians’ Lars Eller i går meddelte, at han er ukampdygtig på grund af en ødelagt skulder. »Jeg ved godt, at jeg sagde sidste år, at vi ikke kan regne med at have alle vores NHL-spillere med til et VM, men jeg havde måske ventet, at flere af spillerne stadig var med i NHL-slutspillet og derfor ikke kunne komme hjem. Jeg havde ikke forstillet mig, at omstændighederne ville være sådan her. Nu gider jeg ikke flere uheld«, siger Per Bäckman forud for Danmarks VM-premiere mod Finland i den slovakiske hovedstad Bratislava i morgen eftermiddag. Ærgerlig skade »Det er en helt usædvanlig situation. Lars (Eller, red.) har haft en fantastisk sæson. Han har spillet alle kampe og været helt kanon i slutspillet, og så sker dette«, siger svenskeren om Eller, der gennem sæsonens 84 kampe for Canadians har bidraget med 19 point. Det var ventet, at Lars Eller ville spille VM for Danmark, hvis Montreal Canadians røg ud af NHL-slutspillet, hvilket skete natten til torsdag dansk tid mod Boston Bruins. Derfor ærgrer skaden også forwarden selv.

LÆS OGSÅ Skulderskade kan holde dansk NHL-spiller ude af VM

»Jeg vil til hver en tid spille for landsholdet, når helbredet tillader det. Så jeg er rigtig ked af, at jeg ikke kan spille dette VM. Det er endt med en skidt afslutning på sæsonen, og nu bliver det ekstra skidt med dette afbud«, lød det i en meddelelse fra Lars Eller.

Et forbandet forår
Det er nærmest en NHL-forbandelse, der har ramt det danske VM-hold i dette forår.

Ved årsskiftet så det nemlig ud til, at Per Bäckmans trup ville blive styrket af fire, ja måske fem, NHL-spillere – præcis som sidste år, hvor holdet først gav sig i VM-kvartfinalen efter en tæt kamp mod Sverige, som vandt 4-2.

Hverken New York Islanders, Ottawa Senators eller Dallas Stars lå nemlig til at komme med i det prestigefyldte slutspil i NHL – Stanley Cup – og dermed var vejen banet for, at Frans Nielsen, Peter Regin og backen Philip Larsen kunne antænde endnu en VM-rus.

Regn af skader Men først blev Peter Regin enig med sin klub om, at det var bedst at blive opereret for en skulderskade, der har plaget ham gennem et par sæsoner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her