Med røde ører og en god portion ærgrelse måtte Sveriges ishockeylandstræner Pär Mårts tirsdag springe tilbage i bilen og køre hjem fra Arlanda-lufthavnen uden for Stockholm, mens resten af VM-holdet satte kursen mod Moskva og VM i ishockey. Mårts havde fisket et forkert pas op af skuffen hjemme i kommoden.
Men hvor landstræneren gennem seks år kunne nå en senere afgang, må han konstatere, at en række af Tre Kronors største navne aldrig ankommer til VM, hvor holdet i dag møder Danmark. Næsten 30 afbud har Mårts fået til sin VM-trup. Hovedparten fra profiler i den nordamerikanske NHL-liga. Forklaringerne spænder fra småskader og kontraktforhandlinger til træthed efter en lang sæson.




























