Jan Karlsson er en beskeden mand. Det huer ham sjældent at tale om sig selv og om sine præstationer. Og da slet ikke, hvis andre har gjort det beskidte arbejde for ham.
Som han står der i hotellobbyen på Crowne Plaza i det centrale Moskva og fordøjer det faktum, at Danmark i dag skal spille VM-kvartfinale mod Finland i ishockey, ligner Danmarks landstræner med det svenske pas slet ikke en, der har lyst til at tage del i hele postyret. Han vil langt hellere liste af. Væk fra pressen. Med kaffe og sine egne tanker.




























