For første gang siden 2017 skal Nikolaj Ehlers spille VM for ishockeylandsholdet, der trænes af hans far.

For første gang siden 2017 skal han med til VM – sammen med sin far

For første gang siden 2017 skal Nikolaj Ehlers spille VM for ishockeylandsholdet, der trænes af hans far. Foto: Mike Ehrmann/Ritzau Scanpix
For første gang siden 2017 skal Nikolaj Ehlers spille VM for ishockeylandsholdet, der trænes af hans far. Foto: Mike Ehrmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Danmarks ishockeylandshold får forstærkning fra NHL frem mod VM i maj. Nikolaj Ehlers, der til daglig tørner ud for Winnipeg Jets, har således meldt sig under landsholdets faner, fortæller han til TV 2 Sport.

Det er første gang siden 2017, at den 26-årige forward skal med til VM. Han glæder sig til at dele oplevelsen med sine landsholdskammerater og sin far, Heinz Ehlers, som er landstræner.

»Det at være med landsholdet er helt ekstremt fedt, og at være med igen til VM efter fire år bliver ekstra specielt, når det er første gang med min far som træner. Det bliver både specielt og sjovt«, siger Nikolaj Ehlers til TV 2 Sport.

Misset slutspil i NHL

For første gang siden 2017 kommer Winnipeg Jets ikke med i NHL’s slutspil i denne sæson, og det er altså afgørende for, at Nikolaj Ehlers får VM-comeback.

Danskeren har været godt spillende i den nordamerikanske liga i denne sæson, hvor han har scoret 27 mål i 59 kampe. Han slutter sig til landsholdet i begyndelsen af maj og er med i de sidste testkampe frem mod VM, som løber af stablen i Finland.

Danmark er i gruppe med Canada, Tyskland, Schweiz, Slovakiet, Kasakhstan, Italien og Frankrig. Den første kamp mod Kasakhstan er på programmet 14. maj.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her