Misbrugte chancer på stribe sender Danmark i bronzekamp

RØVTUR. 1-0 var den eneste danske føring i kampen, som var præget af brændte chancer.
RØVTUR. 1-0 var den eneste danske føring i kampen, som var præget af brændte chancer.
Lyt til artiklen

På Københavns Rådhus kan de godt sætte pandekagedejen tilbage i køleskabet.

Den planlagte modtagelse af det danske kvindelandshold i håndbold er aflyst i denne omgang, efter Danmark tabte VM-semifinalen i Beograd mod Brasilien med 21-27.

Danmark var kun foran med 1-0 og var allerede i første halvleg bagud med seks mål, men forskellen var reduceret til fire mål ved pausen, 10-14.

Trods en skrækkelig start på anden halvleg havde danskerne muligheden for at lukke hullet i anden halvleg, men oplagte chancer blev brændt på stribe, ikke mindst af højrefløjen Trine Østergaard, der spillede hele kampen og fem gange var alene igennem med Barbara Arenhart uden at få scoret.

Danmark mod Polen om bronze

Dermed bliver Morten Soubak eneste danske repræsentant i finalen som landstræner for Brasilien, der aldrig tidligere har vundet VM-medaljer, men nu møder værtsnationen Serbien på søndag.

Inden da skal Danmark spille for de første VM-medaljer siden 1997 mod Polen, der i Kim Rasmussen også har dansk træner.

Således forløb kampen ifølge Politikens livedækning:

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her