Seks spillere er blevet udelukket fra den amerikanske fodboldliga, NFL, i fire uger for indtagelse af stoffer, der kan sløre brug af doping.
Udelukkelsen betyder, at New Orleans Saints må undvære Deuce McAllister, Charles Grant og Will Smith, mens Minnesota Vikings må gå på banen uden de vigtige defensivspillere Kevin Williams og Pat Williams til de afgørende kampe om, hvem der skal have plads i slutspillet.




























