I de otte sæsoner Houston Texans har eksisteret, har de haft ’glæde’ af Indianapolis Colts to gange i hver sæson.
Med tanke på, at Colts gennem de seneste seks sæsoner hvert eneste år har vundet mindst 12 af sæsonens 16 grundspilskampe, så er der ikke noget at sige til, at Houston ikke har en god record mod Colts. Men at den før søndagens kamp lød på 1-15 var måske ikke til at gætte på.




























