Når et hold i NFL tilsyneladende ikke har så meget mere at spille for, gælder det samme meget sjældent for de individuelle spillere.
De vil spille sig til pladser på holdet næste år og gør alt, hvad de kan for at vise, at de er en kontrakt værd. Det var meget tydeligt at se, da Minnesota Vikings besøgte storfavoritterne fra Philadelphia Eagles i den udskudte kamp tirsdag aften. Vikings vandt 24-14.




























