Stadion-tag kollapset under snemasser

hul. Sneen vælter ind gennem hullet i taget på Metrodome i Minneapolis.
hul. Sneen vælter ind gennem hullet i taget på Metrodome i Minneapolis.
Lyt til artiklen

Ingen kom til skade, da taget på Mall of America Stadium, hjemmebane for Minnesota Vikings i Minneapolis, søndag kollapsede.

Det var vægten af sne, der gennem hele lørdagen var faldet over byen, der til sidst fik bugt med det oppustelige teflontag.

Allerede inden ulykken var kampen mellem Minnesota Vikings og New York Giants blevet flyttet fra sit oprindelige starttidspunkt klokken 19.20. Den oprindelige udsættelse skyldtes, at Giants ikke kunne lande i Minnesota på grund af vejrforholdene og stedet var nødt til at flyve til Kansas City.

Kamp spilles mandag
Kampen mellem Vikings og Giants er nu blevet flyttet til Detroit Lions hjemmebane, Ford Field, hvor den spilles mandag aften klokken 20.00 (klokken 4 om morgenen dansk tid).

Minneapolis fik lige under en halv meter sne meget koncentreret under en snestorm, der startede fredag og sluttede lørdag aften.

Og af hensyn til arbejdernes sikkerhed blev de, der forsøgte at rydde sneen væk fra taget, bedt om at stoppe og komme ned tidligt lørdag aften.

Faldt sammen tre år i træk

Det er tredje gang, taget på dette stadion falder sammen. Det faldt sammen i 1981, 1982 og 1983, alle gangene på grund af voldsomt snefald.

Uheldet får nok snakken om en nyt stadion til Minnesota Vikings til igen at blusse op.

På den positive side giver udsættelsen af kampen Minnesota Vikings quarterback 31 timer mere til at få sin skadede skulder klar og dermed fortsætte den fantastiske rekordrække af sejre, han har.

Charlotte Branner

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her