Indianapolis Colts gav deres mange tusinde fans en tidlig julegave, da de søndag aften langt om længe slog til for første gang i denne NFL-sæson.
Colts havde før mødet med Tennessee Titans tabt samtlige 13 kampe i årets grundspil og havde kurs mod en kedelig plads i historiebøgerne ved siden af Detroit Lions, der i 2008 ikke formåede at vinde nogen kampe.




























