Lad os starte med det positive, det 'forventede' og den lykkelige bundlinie: Jeanette Ottesen er for tredje OL i træk i en finale.
Og så må den skæve mund og panderynken komme i anden række, for det gik slet ikke, som Jeanette Ottesen selv havde forventet, da hun efter et forrygende sambashow som optakt til det første finaleafsnit i Estadio Aquatico Olimpico svømmede sig ind blandt de otte, der i morgen aften skal svømme om medaljerne i 100 meter butterfly.




























