Efter fire dage med gråt og trist vejr sprang solen frem over Rio de Janeiro søndag eftermiddag. Timingen kunne næppe være bedre.
De fire danske svømmere, der sent lørdag aften havde losset en uges modgang og skuffelse en tur ind i skyggen og vundet to medaljer, kom slentrende ned ad trappen ved det store torv i atleternes by, Village Plaza. Iført solbriller og gigantiske smil.




























