Blot 12 dage før åbningen af De Olympiske Lege i Beijing er den forurening, som mange atleter har udtrykt frygt for, synlig i den kinesiske hovedstad.
Myndigheden har midlertidigt lukket mange fabrikker i Beijing-området og begrænset biltrafikken i et forsøg på at få has på den berygtede forurening. Men i dag er indbyggerne vidner til den værste forurening i den seneste måned. En tung forurening ligger som et tæppe over millionbyen, hvor sigtbarheden er under en kilometer.



























