Efter to indledende, triste døgn i Zürichs seksdagesløb, hvor Alex Rasmussen har været sat ud af spillet på grund af sygdom, og makkeren Michael Mørkøv derfor kun sporadisk har været i aktion, tegner situationen sig nu meget lysere for sidstnævnte.
Ganske vist er de to danske talenter, der udgør halvdelen af den kvartet, der i fredags kåredes som Årets Fund i den hjemlige idræt, ikke i stand til at fortsætte som par, fordi Alex Rasmussen fortsat er for svækket til at køre.
Men en uheldig udvikling i løbet også for den etablerede hollandske stjerne Robert Slippens har medført, at der er dannet en ny konstellation bestående af dennes faste partner og landsmand Danny Stam og Mørkøv.
Kæmper om en podieplads
Det betyder, at den 22-årige dansker pludselig har meldt sig ind i kampen om topplaceringerne, for her gjorde Stam-Slippens sig gældende, inden et slemt siddesår tvang Slippens til at opgive.
Den nyetablerede dansk-hollandske duo er således efter den tredje nats jagter på tredjepladsen to omgange efter Iljo Keisse, Belgien - Robert Bartko, Tyskland, og en enkelt efter de lokale helte, de schweiziske verdensmestre Bruno Risi-Franco Marvulli.
På omgangshøjde med Stam-Mørkøv ligger tyskerne Leif Lampater-Christian Grasmann, og der kan utvivlsomt imødeses en indædt kamp mellem de to par om at slutte på podiet i Zürichs Hallenstadion. En herlig opmuntring
»Selvfølgelig håbede jeg på, at Alex blev rask nok til at kunne fuldføre løbet, men det skete altså bare ikke. Derfor er jeg glad for den chance, jeg nu har fået, og det var dejligt at mærke, at Stam og jeg kunne følge med de bedste i de hårde jagter natten til søndag«, fortæller Michael Mørkøv.
»Reglerne siger, at et nydannet par glider ind på den position det bedst placerede af de to oprindelige indtog med tillæg af en omgang. Derfor er vi nu to runder bagude, men jeg ser med store forventninger frem til de kommende døgn«.
»Heldigvis fik Alex og jeg midt i de noget deprimerende første dage her i Zürich meldingen om, at vi som en del af 4 km holdet blev kåret til Årets Fund«.
»Jeg kan garantere for, at det er en udmærkelse, vi er både meget stolte og meget glade over. Og den virker som en yderligere opmuntring i forberedelserne frem mod OL«. Fra festivitas til ny flot præstation
MIchael Mørkøv og Alex Rasmussen drager direkte fra Zürich på højdetræningslejr i Mexico. Her befinder Casper Jørgensen sig allerede, mens Jens-Erik Madsen, der repræsenterede VM-bronzekvartetten ved Årets Fund seancen i Politikens Hus og drager til Mexico 2. januar, i går dokumenterede, at festivitas og seriøsitet glimrende kan kombineres.
Det skete, da han i Ballerup Super Arena godt 14 timer efter der var lukket og slukket for hyldestforestillingen, afslørede glimrende form i Dansk Bicycle Clubs to-timers løb for tremandshold.
Her besatte han tredjepladsen sammen med Rasmus Damm og Morten Høberg. Trioen satte sejren over styr i den allersidste spurt, da Jens-Erik Madsen blev skiftet for sent ind, så Michael Berling-Michael Smith Larsen-Mads Bugge kunne suse af sted med sejren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























