Sen frokostpause eller tidlig fyraften - det bliver en nødvendig konsekvens for dem, der vil følge Danmarks indledende håndboldkampe ved OL i Beijing.
Det internationale håndboldforbund har netop offentliggjort spilleplanen for den olympiske turnering. Af den fremgår det, at Ulrik Wilbeks udvalgte skal spille alle fem indledende kampe i den sidste af de tre daglige sessioner, som håndboldturneringen er delt op i.





























