Det er sjældent, han spiller samtlige 60 minutter i en håndboldkamp, men den 28-årige stregspiller er klar til at udfylde rollen i den olympiske midte, nu Michael Knudsen er ude med blindtarmsbetændelse.
»Jeg er ikke vant til at spille 60 minutter, så jeg håber da, at Joachim Boldsen, Lars Jørgensen og Kasper Nielsen kan aflaste lidt i perioder«, siger Jesper Nøddesbo.




























