Håndbold-europamestrenes stregspiller nr. et Michael Knudsen har det bedre, men han er endnu ikke helt frisk efter sit pludselige maveonde i Beijing.
Michael Knudsen er således fortsat tvivlsom til dagens kamp mod Egypten i OL-turneringens gruppe B, hvilket er Danmarks første kamp i den olympiske turnering.




























