Kim Jong-su sørgede fredag for, at OL i Beijing blev ramt af den første store dopingsag.
Nordkoreaneren, der vandt sølv i 50-meter pistol og bronze i 10-meter pistol, er blevet sendt hjem fra de olympiske lege, efter at han blev fældet af en dopingprøve. Det meddeler den internationale olympiske komité (IOC).




























