De kinesiske OL-deltagere skal ikke forvente den samme succes, som de væltede sig i for fire år siden, da landet selv var vært ved det enorme sportsarrangement.
Det siger vicedirektøren for det kinesiske sportsdepartement, Xiao Tian, som ud fra resultater ved tidligere olympiske lege har regnet sig frem til, at nationer gennemsnitligt vinder 32 procent færre medaljer fire år efter, at de havde OL på hjemmebane.




























