Den spanske forhindringsløber Angel Mullera og hans træner ærgrer sig i dag formentlig over, at én af dem ikke fik slettet en temmelig afslørende mailkorrespondance, der nu har bragt dem begge i fedtefadet.
I en mailkorrespondance diskuterer den OL-udtagne atlet nemlig med træneren, hvordan han skal arrangere sin epo-kur, så han ikke bliver knaldet for doping inden legene i London, der starter sidst i juli.




























