Forfra igen for sejlere på hjemmebane

Henriette Koch og Lene Sommer er sikre på at vinde sejlsportens første World Cup i 470-jolle.
Henriette Koch og Lene Sommer er sikre på at vinde sejlsportens første World Cup i 470-jolle.
Lyt til artiklen

Siden sin tiltræden som sportschef for sejlunionen i 2005 har kontinuitet været en kontraktlig forpligtelse for Michael Staal. Historien viser tydeligt hvorfor. I 2000 vandt Jesper Bank OL-guld i matchrace og indstillede derefter den olympiske karriere. Signe Livbjerg og Dorte O. Jensen med besætning vandt begge bronze ved OL i 2004 og var et års tid senere forhenværende i landsholdssammenhæng.

Efter OL sidste år i Beijing har 49’er-guldvinderne Martin Kirketerp og Jonas Warrer ikke været i konkurrence, og når eksverdensmesteren Jonas Høgh-Christensen i denne uge sejler VM for Finnjolle ud for Vallensbæk, er det hans første stævne siden OL. Succesrig ny World Cup
Sejlerlandsholdet er med andre ord startet forfra. Igen. Men det er sket med forbløffende succes med tre sejre og en andenplads ved årets stævner i den nystiftede World Cup-serie, der omfatter alle de traditionelle store regattaer i Australien, USA og Europa. »Vi høster frugterne af, at vi fortsatte med at give økonomisk støtte til de mandskaber, der ikke kvalificerede sig til OL, og de har heldigvis fortsat deres udvikling«, siger Michael Staal med en vis stolthed i stemmen om årets resultater. Danskere er samtaleemner
Lotte Meldgaard er i den sammenhæng lidt uden for kategori, idet hendes matchracebesætning først i år er begyndt at sejle i landsholdsregi, efter matchrace blev olympisk, men 470-jollesejlerne Henriette Koch og Lene Sommer har vundet stævner i Miami og Hyeres og er sikre på den samlede World Cup-sejr, og i Medemblik blev Alberte Holm Lindberg nummer to i Laser Radial.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her