De seneste måneder har været tumultariske for Martine Damborg. Hjem fra EM på kortbane i december med to guldmedaljer til både uvante tv-optrædener og en massiv opmærksomhed, der nåede et nyt klimaks i februar med kåringen som Årets Fund i dansk idræt.
Da hun ydermere allerede havde sikret kvalifikationen til sommerens europamesterskaber i Paris, blev den naturlige konsekvens, at det 19-årige talent bidrog til, at fire dages Danish Open blev en flad maveplasker, hvor ingen af hverken de etablerede eller kommende profiler leverede de helt opsigtsvækkende bedrifter, man kunne have håbet på.


























