Hun har prøvet lidt af hvert i en lang svømmekarriere, men alligevel var det overvældende for Lotte Friis, da hun i Jyske Bank Boxen blev mødt af en mur af larmende begejstring.
Det fik en lille indflydelse på EM-finalen i 800 meter fri, hvor Lotte Friis førte de første 525 meter, på et tidspunkt med over to sekunder, men alligevel blev besejret af den spanske verdensrekordholder Mireia Belmonte Garcia.




























