Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rikke Møller Pedersen havde ambitioner om at deltage i OL i Tokyo til næste år, men en skade i skulderen har været med til at afgøre, at den danske svømmestjerne stopper karrieren som 30-årig.
Foto: Jens Dresling

Rikke Møller Pedersen havde ambitioner om at deltage i OL i Tokyo til næste år, men en skade i skulderen har været med til at afgøre, at den danske svømmestjerne stopper karrieren som 30-årig.

Svømning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svømmestjernen Rikke Møller stopper karrieren

Verdensrekordholderen i 200 meter brystsvømning stopper på topplan efter lang periode med skulderproblemer.

Svømning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svømmestjernen Rikke Møller Pedersen indstiller med øjeblikkelig virkning karrieren på topplan.

Det meddeler den 30-årige topsvømmer i en pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion.

Danskeren er regerende verdensrekordindehaver i 200 meter brystsvømning, og hun har vundet medaljer til både VM på langbane og OL.

»Det har været en svær beslutning, der har taget mig lang tid at træffe«.

»Jeg har mærket efter igen og igen, og jeg har analyseret på 'skal stoppe/skal ikke stoppe'. Det har været en vanskelig proces«.

»Men nu har jeg haft tid nok til overvejelser, og i dag føler jeg mig klar til at fortælle omverdenen, at jeg stopper«, siger Rikke Møller Pedersen i pressemeddelelsen.

I 2013 satte hun den nuværende verdensrekord i 200 meter brystsvømning ved VM i Barcelona.

Døjer med smerter i skuldrene

Rikke Møller Pedersen leverede en suveræn semifinale i rekordtiden 2 minutter og 19,11 sekunder. Den tid har ingen andre slået siden.

Desværre for danskeren måtte hun efterfølgende nøjes med VM-sølv i finalen.

Ved OL i Rio i 2016 deltog Rikke Møller i sit andet OL, og her blev det til en bronzemedalje med den danske holdkap i kvindernes 4x100 medley.

Samtidig er det blevet til en lang række VM-medaljer på kortbane, hvor hun fire gange er blevet verdensmester. Derudover har hun vundet en lang række EM-titler på både lang- og kortbane.

I november afslørede Rikke Møller Pedersen i et interview med Jyllands-Posten, at hun siden OL i Rio for to og et halvt år siden har døjet med smerter i skuldrene.

Dengang havde hun fortsat ambitioner om at være til næste års OL i Tokyo, selv om hun i en længere periode havde haft problemer med at træne igennem.

Rikke Møller Pedersen nævnte i den forbindelse, at en operation var eneste mulighed for at komme skulderproblemerne til livs.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden