Den tidligere teenagesensation Jelena Dokic bliver Caroline Wozniackis kommende modstander i 3. runde af Australien Open.
Den serbisk fødte australier, som er yderst populær blandt tilskuerne i Melbourne, slog i 2. runde den 17.-seedede russer Anna Chakvetadze i tre sæt med cifrene 6-4, 6-7 og 6-3.
Farvel til familien
25-årige Jelena Dokic havde for år tilbage en kometkarriere, men en ilter og til tider paranoid far kombineret med et skrøbeligt sind, sendte Dokic med raketfart ned af verdensranglisten, hvor hun i 2002 var helt fremme på en fjerdeplads.




























